Gammelt EPJ på krykker eller nyt fælles elektronisk patientsystem?

Kan du huske, at den tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen tilbage i 2006 antydede, at der nu skulle satses på et nyt FÆLLES elektronisk patientjournalsystem?

Det skete aldrig, men et nyt afsnit føjes nu til den største og dyreste danske it-farcer, nemlig den om de elektroniske patientjournaler (EPJ). En af leverandørerne af de mange EPJ-systemer, der ikke kan tale sammen, skal udvikle et system, der sikrer dataudtræk fra alle de anvendte EPJ-systemer.

Det nye system skal sikre, hvad der burde have været sikret fra allerførste stund. Overblik på tværs af aktører og geografi. Overblik over diagnose, behandling og resultat. For det kliniske personale. For patienten.

Nationalt Patientindeks

Systemet, der er navngivet Nationalt Patientindeks, skal også kommunikere med andre centrale systemer i sundhedssektoren og med tiden desuden med de privatpraktiserende lægers registre.

Udviklingen går i gang hos Århus-firmaet Systematic nu, og systemet skal ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fungere inden udgangen af 2013. Jeg krydser fingre for, at satsningen lykkes, men…

Hovmod og grådighed

Sporene skræmmer. Dertil kommer, at vi for længst havde haft overblikket, hvis amterne og deres rådgivere fra starten havde sat hensynet til patienten øverst, så alle data var tilgængelige også for den næste, der måtte skulle hjælpe patienten.

I stedet fik Danmark som bekendt en snes forskellige EPJ-systemer. Hvert amt vidste selv bedst, og konsulentfirmaer markedsførte nærmest formand Maos ord om at lade de hundrede blomster blomstre, og de hundrede syn konkurrere, så man kunne få det allerbedste.

Synspunktet blev en guldgrube for de involverede konsulenthuse.

Spildte milliarder og store forsinkelser

Tænk, hvor mange milliarder og hvor meget bøvl for læger og patienter, der ville have været sparet, hvis man fra starten var gået ét fælles basissystem. Man ville sandsynligvis allerede været i gang med version 3.0 eller 4.0. Og mon ikke de øvrige væsentlige kilder for helbredsdata også for længst havde været inddraget?

Nu udvikles så en overbygning, der giver kunstigt åndedræft til version 1.0 og 2.0-systemer, udviklet på ældre teknologiplatforme. Systemer, der beviseligt stadig bare æder af lægernes og sygeplejerskernes kostbare tid, uden at det for alvor batter for deres arbejde.

Mellemstation

Det nye system er i øvrigt blot en mellemstation. Ministeriet for Sundhed og forebyggelse forklarer det således:

De data der hentes fra NPI går derefter videre via ”Sundhedsjournalen”, der er et fællesregionalt projekt. Sundhedsjournalen sammenstiller data og giver de sundhedsprofessionelle mulighed for at se data i deres kliniske it-systemer, mens borgerne kan se deres egne data via sundhed.dk.

Firmaet bag Århus-EPJ vandt

IT-selskabet Systematic, der fik ordren i konkurrence med IBM, CSC Scandihealth og Siemens, står i forvejen for det største og dyreste af alle EPJ-systemerne, nemlig det såkaldte Århus EPJ. Det skal med tiden erstatte alle andre EPJ-systemer på hospitaler i Region Midtjylland.

Lokalt kontra standard?

Spørgsmålet er, om man med det nationale patientindeks får bundet Danmark endnu mere til en helt lokale løsninger, så det, man måtte vælge at standardisere på internationalt, er endnu mere uden for rækkevidde.

Noget må vel efterhånden tegne sig som realiseringen af Best Practice internationalt, eller?

Jeg kan ikke gennemskue det, og måske er det danske patientindeks den eneste pragmatisk mulige løsning på en dum situation.

Start forfra, nu, siger IDA

Men skæver man til en ny rapport, som Ingeniørforeningen (IDA) netop har udgivet, så er noget helt andet i fokus. Det vigtigste bidrag til sundhedsvæsenet i 2020 vil ifølge rapporten være at udvikle et fælles landsdækkende EPJ-system, og udviklingen bør igangsættes nu, mener IDA jf. Ingeniøren.

Da Lars Løkke Rasmussen tilbage i 2006 var inde på samme tanke, oprettede han en organisation ved navn Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD) som ramme, men der gik kun kort tid, inden Løkkes drøm led skibbrud. Der var vist for mange, der klagede over udsigt til egne tabte EPJ-investeringer og satte spørgsmål ved, om det nye kunne lykkes.

Blot et par år efter var SDSD røget ud af finansloven. Den udvikling skrev jeg om i en klumme i Berlingske, og i 2010 blev SDSD nedlagt. Det skete efter at regionerne havde givet Staten håndslag på selv at rydde op efter egne (amternes) elendige strategier.

Et indtryk af mange andre “frem til kommoden og tilbaws igen” på EPJ området har været skildret her på bloggen flere gange. Her kan ses et udvalg, men listen standser grundet en fejl desværre ved 2010 (jeg har fejlmeldt det).

5 responses to “Gammelt EPJ på krykker eller nyt fælles elektronisk patientsystem?

  1. Hej. Hvis man breder blikket lidt ud over landets grænser og kigger lidt øst og stik nord vil man se at man har været og pt. er igennem nøjagtig samme proces i Sverige og Norge. Dyrt og fuldkommen irrationelt? Yes! Unødvendigt? Åh ja! Er det ærgerligt at man som hhv. regioner, land og politiker pga. angst for at blive bundet til en platform, et produkt og evt. een leverandør ikke har fået styr på området? Ja. vi kan alle blive enige om fordums fejl. Fiaskoen er forældreløs.

    MEN

    I Sverige er man efterhånden godt oppe og køre med Nationall Patient Översikt. NPÖ er stort set identisk med NPI. Og i Norge kører udbuddet vedr. en Kjernejournal i øjeblikket. I Sverige er man gået efter konsolideret standard software i kombination med nogle Open Source produkter, ligesom for nyligt med NPI i Danmark.

    Der er stadig meget at tage fat på, trods vores danske digitaliseringsstærke natur. Kig i den kommunale sektor, kig i statsadminstrationen og kig i regionerne igen. Hvis vi virkelig skal finde nogle pejlemærker, foretaget nogle tigerspring frem, skal konsekvenserne tydeliggøres og der skal på næsten diktatorisk vis gennemtrumfes nogle beslutninger. Se bare Rambølls tur med danske offentlige forvaltningschefer til Singapore forrige år. Fint lille land, stærk økonomi, men jo faktisk også et diktatur. Her er der ikke så megen rundbord, udbud, hvem kan li’ hvilken teknologi, korridorsnak m.v. Næh, hvad skal vi have, hvordan skal det virke og så bliver det ellers slag i slag specificeret, leveret og implementeret.

    Så er et demokratisk samfund med et it diktatur vejen? Ville ihvertfald være billigere.

  2. @ Anne Frederiksen. Tak for interessant nyt om den nordiske udvikling.

    It-diktatur? Well. Klogt er det vist ikke, at gå efter konsensus netop på it-området. Herhjemme har vi i det offentlige set en del tandløse løsninger (angst for forandring), der blot bliver til supplement og altså ikke effektiviserer.

  3. Kære Dorte

    Jo, jeg kan godt huske Lars Løkke Rasmussens antydning om et nyt FÆLLES elektronisk patientjounal-system fra 2006. Men jeg husker lige så vel, at en fælles beslutning fra National Sundheds-it i 2007 slog fast, at ét fælles nationalt journalsystem ville være en meget dyr og usikker vej at gå.

    Derfor besluttede man en strategi, der arbejder med forskellige EPJ-systemer som så til gengæld skal kunne tale sammen.
    Se: http://www.nsi.dk/Maal-og-Milepaele/~/media/omNSI/SDSD_Strategi_2008_12.ashx

    ”Tænk hvor mange milliarder og hvor meget bøvl for læger og patienter, der ville have været sparet”, drømmer du. Og ja. Tænk, hvor klog man kunne have været, hvis man dengang for omkring 15 år siden, da vi begyndte at arbejde med EPJ, havde vidst, hvad vi ved i dag. Måske kunne det da have været den rigtige vej at gå – måske.

    Men dengang vidste det du kalder de grådige og hovmodige amter, kun, at de havde usandsynligt dårlige erfaringer med et landsdækkende patientregistrerings-system: Det grønne system, som ét firma: Kommunedata, havde monopol på.
    På grund af monopolet var systemet både dyrt og ufleksibelt

    Belært af erfaringen og med respekt for borgernes penge valgte man hver især at prøve sig frem med den nye teknik. Og hvis jeg selv skal sige det, er vi kommet ret langt i Region Midtjylland, hvor gevinsterne af vores indsats nu for alvor begynder at vise sig.
    Læs evt. mere på: http://www.epj.rm.dk

    At vejen mod en fælles, national elektronisk patientjournal, måske er en større mundfuld end de fleste tør binde an med, når man står med opgaven i egne hænder og ikke kun står uden for og drømmer, viser situationen i England, som i september opgav at indføre et fælles, nationalt EPJ-system. Se: mediacentre.dh.gov.uk/2011/09/22/dismantling-the-nhs-national-programme-for-it

    Med Nationalt Patientindeks, som vi nu skal til at udvikle og indføre er det håbet, at vi får den bedste af alle verdner: It-systemer, der taler sammen og oplysninger om patienterne, som er tilgængelige, når vi har brug for dem, samtidig med en fleksibel og organisk it-opbygning, der med de mange mindre systemer kan tilpasse sig omverdenens skiftende – og uforudsigelige behov.

    Med venlig hilsen
    Ole Thomsen, direktør i Region Midtjylland

  4. Til Dorte Toft.
    Tak for at bringe emnet op.

    Som borger med almindelige IT kundskaber har det forekommet mig fuldstændig horribelt, at landet ikke for mange, mange år siden har indført et fælles EPJ.

    Eftersom amterne iht. de demokratiske naturlove næppe ville kunne blive enige ved egen kraft, kunne indenrigsministeren blot fra starten have befalet dem til at blive det – evt. i form af økonomiske styringsmekanismer.

    Jeg anerkender, at det på vejen til et fælles system kunne være en mulighed at prøve forskellige systemer i en version light, således som man har f.eks. gjort med POLSAG på Bornholm. Og med det udmærkede udbytte at skrotte systemet, INDEN katastrofen blev rullet ud i hele landet.

    I de forgangne år er brugt uendelig mange millioner kroner på mange forskellige systemer, som først 10 -15 år efter det første EPJ kan kommunikere med hinanden (vi må håbe, denne kommunikation mellem mange forskellige systemer kan ske fejlfrit…).

    Alt dette fumlen rundt er naturligvis sket først og fremmest af hensyn til patienterne, såvidt jeg har forstået…. – eller var det mere af hensyn til politikernes og lægernes begær efter magt og IT firmaernes begær efter ordrer?

    Hvor var landspolitikerne, som skulle varetage de fælles interesser for hele landets befolkning?

    For ca. 10 år siden hørte jeg et foredrag om et fælles projektledelsessystem i den daværende mobiltelefongigant Ericsson med 60.000 ansatte. Det er flere mennesker, end der er ansat i hele det danske hospitalsvæsen.

    Firmaet havde afdelinger spredt over hele kloden.

    Foredragets indhold var en beskrivelse af det fælles projektledelsessystem, som virkede efter hensigten: Enhver medarbejder kunne til enhver tid logge på systemet og arbejde på sit projekt alene eller med den eller de kolleger, der også var på projektet, uanset hvor på kloden, de befandt sig.

    Jeg tænkte bare, at her kunne det danske hospitalsvæsen vist få et par fiduser mht. at udvikle et stort fælles IT (læs: EPJ-) system.

    Man kunne måske også spørge på Esplanaden (A.P. Møller Mærsk), hvordan man med ét fælles system holder styr på x.000 containere med hver sit indhold, der transporteres rundt på de 7 verdenshave i y.00 forskellige skibe iht. x forskellige fartplaner.

    Jeg har på baggrund af ovenstående svært ved at forstå, at det ikke skulle kunne lade sig gøre at lave ét fælles EPJ system, der fungerer, i Danmarks hospitalsvæsen. Alle systemer er komplekse i meget høj grad, forskellen er kun organiseringen af den virksomhed, som de udvikles til. Ericsson og A.P. Maersk har én beslutningstager, det danske hospitalsvæsen har mange. Alt for mange.

    Det kan udefra set kun være viljen til et fælles system, der ikke er tilstede, og det er også helt i orden, bare man så siger det højt og klart i stedet for at dække sig ind under forklaringer, som ingen fornuftig borger alligevel tror på.

    Alternativt må politikerne fortælle, hvorledes det er til fordel for patienterne at have de mange forskellige systemer, for jeg forstår det i hvert fald ikke!

    Nu har man jo i flere år på europæisk plan været i gang med at udvikle en fælles standard for EPJ, men jeg ser ikke i artiklen tegn på, at det danske hospitalsvæsen forbereder sig på at indrette sig på den.

    Er der nogen i Cyberspace, der kan oplyse mere herom?

    Venlig hilsen
    Morten Jørck

  5. Spændende at følge bloggen. Det kan blive endnu mere spændende, når nu statens sundhedsmyndigheder omorganiserer, og SDSD fra 2007, der blev til NSI i 2011, nu overføres til Statens Seruminstitut i reduceret form.
    Venlig hilsen

Comments are closed.