Kvinder i toppen? Lego-direktørens kloge træk

Som altid, når emnet køn og ledelse dukker op i Danmark, går der rundgang i signalet, og denne gang er det en artikel om Legos 22-mands koncernledelse, der udløser rundgangen.

Berlingske har desværre kun et udsnit af artiklen i dagens glossy Business Magasin, hvor koncernchef Jørgen Vig Knudstorp også kommer ind på rekrutteringen. I magasinartiklen nævner han, at der måske er antagelser, bevidste eller ej, der gør, at mænd vælger mænd. Antagelser om, at disse job måske passer bedst til mænd.

Heldagsseminar om antagelser

Nu skal de 22 mænd drøfte emnet på et heldagsseminar, og det er ganske usædvanligt. Faktisk har jeg ikke tidligere hørt en dansk erhvervsleder tage så åbent fat i at få afdækket, om der måske – neden under alle de gode viljer om at udnytte den samlede talentmasse – ligger nogle ubevidste fordomme og spænder ben.

Jørgen Vig Knudstorp har handlet aktivt tidligere, blandt andet som følge af, at han i 2007 sagde ja til en regeringsanmodning om at blive “ambassadør for flere kvinder i ledelse”.

Han konstaterer, at Lego’s egen satsning på at få flere kvinder i ledelsen endnu ikke er lykkedes, men han mener, at det vil ske.

Erfaring som kriterium

Knudstorp gik imidlertid efter “erfarne kræfter” – den bedste til hver position – da han sammensatte koncernledelsen. Og det kan ingen klandre manden, som vendte det trængte danske erhvervsflagskib om til en succes.

Nu skal de 22 så finde ud af, om der måske er ubevidste fordomme i rekrutteringsfasen, og man må gå ud fra, at det både er i rekruttering af nye medarbejdere og ved forfremmelser.

Forskningn ok

Der foreligger mængder af videnskabelige rapporter om, at selv et fornavn, om det er Hanne, Hans eller Muhammed, spiller en rolle for vurderinger. Hvadenten det er ansøgninger om stillinger eller fondsmidler. Hvadenten det er i den offentlige eller den private sektor, om forskere eller ej.

Hvad angår køn, så viser den altdominerende del af forskningen, at både mænd og kvinder bedømmer kvinder hårdere end mænd. Der er altså ingen grund til at trække kortet “mandschauvinisme”.

Det måske allersværeste sted at erkende, at ubevidste fordomme kan slå igennem er i universitetsverdenen. Her er det alene de akademiske publikationer, der tæller. Meritterne. Man pryder sig med “det rene meritokrati”.

Ballade på MIT

Også derfor gav det gevaldig ballade, da et af verdens bedste universiteter, MIT, Massachussetts Institute of Technology, igangsatte en undersøgelse af, hvorvidt ubevidste fordomme spiller ind.

En række kvindelige fakultetsmedlemmer på MIT havde hævdet, de fik færre penge til forskningen, færre laboratoriekvadratmeter, færre ph.d.-studerende tilknyttet, færre muligheder.

Resultatet gav genlyd

Resultatet af undersøgelsen gav genlyd over hele USA, og fik flere andre af de højst rangerede amerikanske universiteter til at indføre systemer til sikring af, at kun objektive kriterier gælder.

Jeg har skrevet om MIT-undersøgelsen her, og den kan måske være til inspiration også i direktionslokaler.

Initiativtageren Robert Birgeneau, der i dag står i spidsen for Berkeley-universitetet, fortæller selv om her.

Ønskes mere viden kan jeg blandt andet henvise til følgende:

Mænds IQ-overvurderes

Både forældre og deres børn tror, at drengene er klogere, end de er, og pigerne er mindre kloge end de er.

Børnene mener også, at faderen og bedstefaderen er de mest intelligente. Meta-studie foretaget af professor Andrian Furnham.

Majoriteten af IQ-forskning finder ingen eller kun ubetydelig forskel i mænds og kvinders intelligens, og der er lande, hvor kvinder overgår mænd i den allerøverste del af intelligensskalaen.

Her lidt fra den allerseneste, meget omtalte IQ-forskning. Kvinder synes at klare sig bedst. Women Surpass Men In IQ, But Are Other Factors More Important?

Forskellen som et navn giver? Her et lille udsnit af forskningen.

Akademia

Hemmeligholdelse, når der vurderes postdoc.ansøgninger, muliggør, at usaglige hensyn spiller ind. Nature: Nepotism and sexism in peer-review 22. maj 1997. Svensk forskning.

Musiklivet

Der kom flere kvinder i symfoniorkestre, da man begyndte at aflægge prøve bag gardiner, så dommerne ikke var klar over køn. Orchestrating Impartiality: The Impact of “Blind” Auditions on Female Musicians

Medierne

Skandaler, der vedrører kvindelige politikere, får langt mere omtale i medierne, end skandaler, der vedrører mænds. Og i medierne udtrykkes oftere krav om, at kvinder skal gå af i forbindelse med en skandale. Granskas manliga och kvinnliga politiker olika i medierna? En studie av 92 politiska skandaler mellan 1997-2010

Slap af

Da sociologen og forfatteren Henrik Dahl for nylig debatterede emnet feminisme og liberalisme med forfatteren Jette Hansen, gav han udtryk for, at de hårde ord, der p.t. falder om kvinder især skal ses som en følge af den opblussede statskritik (staten er for stor, det offentlige er fyldt med kvinder, og der hævdes at samfundet er blevet gennemfeminiseret).

Henrik Dahl mente ikke, at der var en diskrimination af kvinder værd at tale om, men at også kvinder må indstille sig på, at livet giver nogle små stød, og kvinder bør lade være med hele tiden at påtage sig offerrollen.

Den ubevidste side af sagen

Jeg stillede ved arrangementet spørgsmålet om den ubevidste diskrimination og nævnte forskningen, der peger i den retning. Henrik Dahl mente, at den diskrimination måtte man slå hårdt ned på, hvis den blev afdækket.

Hans slutbemærkning i den sammenhæng blev dog, at nu skal man jo også passe på, at det hele ikke bliver for sterilt og antiseptisk. Den kan høres her helt i slutningen af lydoptagelsen fra debatten i Georg Brandes Selskabet.

Lego-debatten

Er det holdninger, som Legos koncerngruppe mon også vil blive konfronteret med udefra?

Nå ja, nu skal det jo heller ikke være helt sterilt. Lidt smuds øger som bekendt sundheden:-)

17 responses to “Kvinder i toppen? Lego-direktørens kloge træk

  1. Lige for at tilføje til dit arsenal af undersøgelser, så faldt jeg for nyligt over en om den såkaldte meritokratiske videnskabsverden.
    Scientists, Your Gender Bias Is Showing : http://blogs.discovermagazine.com/cosmicvariance/2012/09/19/scientists-your-gender-bias-is-showing/

    Eksperimentet gik ud på at give en række forskere ansøgningsmateriale om studerende og lade dem vælge en laboratorie-leder. Disse blev givet til flere grupper af forskere som fik de samme evalueringer, men med forskellige navne tilknyttet – pigenavne eller drengenavne.

    Forskere skulle så give karakter på hvor gerne de ville hyre denne person, hvor gerne de ville være mentor for personen og hvad de ville tilbyde personen i start-løn.

    Resultat: Forskerne (mænd og kvinder) ratede ansøgninger med drengenavne højere end ansøgninger med kvindenavne og de tilbød markant højere løn til mændene end kvinderne.

  2. Det er det jeg har sagt længe – man bliver frasorteret som kvinde før man får børn for sæt nu man skulle få børn, og efter man får børn bliver man frasorteret fordi så har man jo børn og er ikke lige så effektiv som en mand.

    Dem der gerne vil får ikke en chance. Har selv siddet til klubber i udlandet hvor danske mandeklubber var netværksklubber om at få job, mens kvindeklubberne var husmødrene.

    Er så træt af den danske tankegang i virksomheder. Ja der er sikkert ingen kvinder der er lige så kvalificeret som mændene men de er allerede blevet frasorteret da de var i 30’erne. Derfor går jeg ind for kvindekvoter på alle niveauer i virksomheder, det er det eneste der kan virker.

  3. Debatten er besynderlig.

    På den ene side har man en finanssektor med en betydelig underrepræsentation af kvindelige ledere – Frösig har ikke vist sig at tilføre noget væsentligt – og mildest talt kritisable resultater.
    Jeg forstår ikke! Skal det være et kønspolitisk mål at kvinder også SKAL opføre sig idiotisk?

    På den anden side har vi i regeringen en langtrukken pseudodramatisk produktion i den mest smagløse soap-opera stil, der er så østrogensprøjtende – Villy med en rygrad af kogt makaroni – at kosteskafter vælter ud af skabene; mens små nuttede blomster bliver trampet under stilletter efter deres smagfulde vaser er kylet umotiveret mod en mandlig minister, der egentlig har gjort det udmærket selvom sutten sjældent er ude af munden.
    Skulle det være en forbedring af kommunikationsformen?
    SKAL mandlige politikere fremover have simultan PMS?

    Jeg forstår simpelt hen ikke relevansen af diskussionen…….

  4. Takker bare guderne for at jeger mand og har fået 2 sønner.

    Må være dilemmafyldt konstant at skulle hævde hvor dygtige kvinder er i forhold til mænd og hvor urimelig verden er imod dem, samtidig med man beskylder mænd for at hævde hvor dygtige de er.

    Der er da ingen der forhindrer kvinder i at producere legetøj og kun ansatte kvinder. Kom nu i gang kære kvinder….hvis i kan ligeså godt som mænd så vis det i stedet for at klynke.

    Diskussionen /undersøgelsen om hvem pressen er hårdest ved er vist ikke en særlig subjektiv diskussion.

  5. “Hvad angår køn, så viser den altdominerende del af forskningen, at både mænd og kvinder bedømmer kvinder hårdere end mænd. Der er altså ingen grund til at trække kortet “mandschauvinisme”.”

    Ah hvad ?

    Det har da længe være kendt at jf svensk undersøgelse af kvindelige lærer gav drenge dårligere karakterer end pigerne – for samme præstation. Den slags er ret nemt at teste.

    Så dine påstande holder ikke vand.

  6. @Hans paludan Venligst kom med kildehenvisning. Det tjener jo alle at få en nuanceret dokumentation.
    Jeg har selv kun fundet et enkelt forskningsresultat, hvor kvinder vurderede kvinder bedst. Men masser med det modsatte resultat.

  7. Gode kommentarer og analyser.

    vi må se i øjnene at forretningsverden er kompleks, det kræver stor indsigt at kunne navigere i en konkurrence, der aldrig står stille, hvor vi er gensidig afhængig af hinanden på de finansielle markeder, i virksomhederne, skal kunne arbejde på nye måder, skulle kunne aflæse og arbejde i og med forskellige kulturelle sammenhænge i virksomheder og på markeder. Det kræver at vi har en ledelse og en arbejdsstyrke der er divers. Det er ikke kun diversitet i forhold til den traditionelle diversitet i køn, alder og etniske grupper. Det er hvad jeg kalder Diversitet 2.0: vi skal have diversitet i måden der tænkes på, måder der kan etableres løsninger på, måder at handle på. Der skal være diversitet i forhold til, hvilke netværk vi kan trække på for eksempelvis at løse en opgave, få ny viden ind.
    Derfor syntes jeg, at det var skæmmende at læse om Jørgen Vig Knudstorp, Legos nye koncernledelse, som består af 22 mænd. Det virker mere som en uniformeret legohær end en koncernledelse, der rummer diversitet i tænkning, handling og netværk. En anden ting der er skæmmende, og det er, hvis Lego ikke formår at opfoster talenter af alle slags i organisationen, talenter der kan give en dynamik i nytænkning og innovation, så den gode vækst kan fortsættes. Det er ligesom dette at udtalelserne fra Jørgen Vig Knudstorp peger på ”Der var meget få kvinder at vælge i mellem”. Der skulle da gerne være mænd og kvinder med forskellige indsigter, kompetencer, arbejdsstile, netværk o.s.v. at vælge imellem.
    jeg har uddybet dette i min blog

  8. Det Danske Folketing tyder desværre ikke på, at kvaliteten hæves nævneværdigt ved kvindelig medvirken.

    Faktisk savner jeg en stærk MAND, som også kan tænke udover sin egen næse.

  9. @ Therese Hansen og Lisa Risager. Interessante link I giver, og tak for det. Så har jeg lidt mere til samlingen.

    @Pernille Andersen Du har ret, der sker for lidt i DK. Men hvad angår kvoter, så er der den gode gamle “It takes two to tango”…

    Umiddelbart fornemmer jeg blandt andet ved at have fulgt kvindernes uddannelsesmønster tæt på i flere år, at erhvervslivet ikke trækker så meget som i andre lande.

    Jeg er dog ikke i tvivl om, at der findes topkvalificerede kvinder, der gerne vil, men deres chancer hæmmes jo også af al snakken om at for kvinder er jobbet sekundært.

    @Helle Lund Det tager tid, masser af erfaringer, at blive god nok til at komme helt til tops. Selv om Lego for måske 5-6 år siden startede et talentprogram for kvinder, så skal man nok ikke forvente dem på poster allerøverst før om nogle år. Jeg hører så, at Lego har en del stærke kvinder i mellemlaget og krydser fingre for at både de og firmaet udviser stamina.

  10. Dorte Toft,

    Kunne du ikke tænke dig at give svar på hvorfor kvinder ikke starter ligeså mange virksomheder som mænd og især hvorfor de ikke starter virksomheder med vækstpotentiale fx indenfor teknologi og IT?

    Det er jo grundlæggende enormt nemt at starte en virksomhed i Danmark, det kan gøres på en eftermiddag, så har man et CVR nr. Herefter kan man så ansætte alle disse kvinder der bliver overset og udkonkurrere mændene.

    Når dette IKKE sker, hvad skyldes det så?

    Næsten alle (99%?) af alle større virksomheder i Danmark er startet og vækstet af mænd. Er det ikke for nemt at komme som kvinde og ville have en del af kagen efter alle årene hvor der skulle kæmpes for virksomheden og alle de afsavn en iværksætter har i de første mange år?

    Når kvinder tilsyneladende enten ikke har interessen, evnerne eller villigheden til at blive vækst-iværksættere, så er det måske netop disse manglende karaktertræk (risikovillighed, selvudslettende hårdt arbejde, innovation), som gør at kvinderne ikke kommer til tops.

    Men ok, lad os da bare ignorere fakta og insistere i bedste socialistiske stil at kvinder skal have bestyrelsesposter for de mænd er nogle onde kapitalister.

    Det er SÅ pinligt som der klynkes blandt akademiker kvinderne i disse år.

    Få dog arbejdshandskerne på og kom ud og skab virksomheder selv!

  11. @Erik Hayek Der er desværre ikke mange danskere, der har skabt virksomheder med vækstpotentiale inden for teknologi/IT. I forhold til, at netop “hjerner” skulle være Danmarks største ressource, så er der meget få hjerner, der gik den vej. Så vidt jeg er orienteret er lande som Sverige, Holland og Israel langt bedre på det område.

    Tilgangen til de relevante studier er meget lav i DK, også hvad angår mænd, så der er stort set altid “ledige pladser” efter årets optag. At den så er ekstrem lav, hvad angår danske kvinder, er et sørgeligt faktum, jeg tog fat i med projektet, du finder her http://lykkeliginoerdland.dk

    Alt i alt har iværksætterlysten været meget begrænset i Danmark. Det er “bedstefædrene”, der skabte de store flagskibe med de mange arbejdspladser. Det skete så i en tidsalder, hvor forventningen – også hos mændene – var, at kvinder tog sig af deres fælles børn og hjemmet.

    De senere generationer af danskere har haft, hvad man måske kan kalde en funktionærsjæl. Landet rangerer meget lavt, hvad angår iværksætteri, og netop når du nævner teknologi/IT så har der ikke været mange arbejdspladser, og målet har for mange iværksættere været at sælge firmaet til udlandet, hvor ekspansionen så finder sted.

    Det er mit umiddelbare indtryk. Men tager jeg fejl, vil jeg gerne korrigeres. Kan du pege på flere store successer (alias mange arbejdspladser) inden for teknologi og it-området, skabt af iværksættere de sidste 10 år? Kan vi når op på måske 2.000?

    Når vi ser på, hvor mange hundrede tusinder af arbejdspladser, der er forsvundet ud af landet, så har vi jo vitterligt brug for, at både mænd og kvinder slår knuder på sig selv for at skabe noget også på den front.

  12. @Dorte Toft

    Alt dette har du ret i. Iværksætter kulturen er meget lille i Danmark, mens funktionærkulturen er stor.

    Det ændrer dog ikke på de faktiske forhold at der også globalt set er klart flest mænd der starter vækstvirkomsheder. Hvor er de kvindelige svar på Bill Gates, Mark Zuckerberg, Steve Jobs osv osv.

    Du ved jo godt at de fleste kvinder starter frisører, tebutikker, webshops med børnetøj og lignende. Der er meget få kvinder der starter med den store vilde ide og derefter lever og ånder det i en kælder i Ballerup i årevise indtil succesen.

    Du svarede jo ikke på hvorfor det er sådan at mænd er langt overrepræsenteret i at starte og vækste virksomheder.

    Min tese er at de kvaliteter der skal til for at gøre dette: risikovillighed og innovation, hænger biologisk sammen med mandens testosteron, det – altså risikovillighed og testosteron – er i øvrigt videnskabelig bevist masser af gange. Ligeledes viser utalige IQ tests at mænd og kvinder i snit er lige inteliggente, men der er flere outliers både i toppen og bunden hos mænd. Det er biologi.

    Der ER biologisk forskel på kønnene. Det er utrolig vi i 2012 stadig skal digte videre på denne feministiske tvangstanke.

    Jeg forstår udmærket de forkælede danske kvinder kunne tænke sig en velbetalt bestyrelsesplads uden det hårde slid, det kunne jeg også, men virkeligheden er at mænd statistisk og biologisk set generelt er bedre egnet til at drive VÆKSTvirksomhed (ikke virksomhed generelt).

    Tager jeg fejl? Så må kvinderne jo bare modbevise mig ;-)

  13. @ Erik Hayek Ja, mænd har risikovilligheden som styrke, og det er en stor styrke, men ikke kun en styrke. Det er der vist nok beviser på, ikke mindst finanskrisen.

    Du har også ret i, at der få eksempler på at kvinder har skabt store ting på tech/it-frongen, omend med undtagelser. For eksempel er en af nutidens allertungeste og mest succesrige it-virksomheder VMware (virtualisering – senere købt af EMC for kæmpebeløb) skabt af Diane Green og hendes mand, og der var en kvinde med i parløbet, som stod bag det ekstremt fremsynede produkt Palm, men den bedste teknologi vinder som bekendt ikke altid. Og det kan Bill Gates være glad for (hvad angår operativsystem – DOS).

    Men… jeg forsøgte at svare ud fra danske forhold, da du selv lagde meget vægt på Danmark. Og der hævder jeg, at det er bedsteforældrenes generation, der skabte det, som har givet Danmark langt den overvejende del af arbejdspladserne.

    Så hvor megen grund der er til at fremhæve nutidens generation af danske mænd som iværksættere er til debat.

    Og selvfølgelig giver biologien visse forskelle. Men put nu ikke alt inden under biologi. Det er der f.eks. nogle, der har gjort vedr. matematik, og man må sige, at “biologien” forandrer sig lige lovlig hurtigt. NOT.

    Der er andet, der spiller ind, såsom forventninger og satsninger.

    Hele den debat fremgår af bogen “Lykkelig i nørdland” som du kan downloade gratis og læse, hvis du skulle tvivle på rigtigheden af, hvad jeg skriver.

    Hvad biologien i den sidste ende giver af forskelle? Jeg tror, at vi skal 4-5 generationer frem for at få det klargjort helt endeligt.

    Men lad os se, hvordan det går med Danmark, hvor der jo er meget få kvinder helt på toppen. (Andet end i politik – et landskab, hvor der stort set ikke kan flyttes andet end kommaer – og hvor majoriteten hele tiden har været udgjort af mænd).

  14. Jeg vil runde af herfra med at erklære mig enig i at det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer i forhold til kvinder og IT/matematik. Jeg har læst på din Lykkelig i Nørdland blog og der er jo interessante statistikker der både beviser og modbeviser tesen om matematik og kvinder.

    Jeg tror også der er noget bias når der skal vælges kandidater. Vi har alle tendens til at vælge det vi kender og forstår.

    I sidste ende er det dog 100% uacceptabelt at tvinge virksomheder til at ansætte den ene eller anden. Det er ganske enkelt et facistisk overgreb (for en gangs skyld passer facisme ind her).

    Svaret på at andre har mere end en selv er ikke vold i et demokratisk, frit samfund, men at selv søge det gennem fri konkurrence.

    At vi i Danmark har en lovgivning der massivt tilgodeser store virksomheder er bestemt ikke en fordel. Fx er der meget stor risiko ved at starte personlig virksomhed. Indførelse af Limited selskaber med lille indskud som man kender det i udlandet ville gøre det mere attraktivt for de mere risikoaverse at starte virksomhed.

    Svare på ligestillings problematikken er aldrig flere regler men færre.

Comments are closed.