Bog om John Trolle: Grådigheden der blinder alle

Han lignede et menneske, hvis ansigt aldrig så solen. Hans håndtryk var blødt, lidt fugtigt. Og han mente, det var på tide at fortælle omverdenen om sin store succes.

Minderne om et lidt sært møde i Hannover i 1995 dukkede frem, da jeg læste bogen ”En svindlers storhed og fald” med undertitlen “Historien om John Trolle og Memory Card Technology”, skrevet af it-journalisterne Kristian Hansen, Thomas Jensen og Jacob Wittorff.

Mødet i Hannover var på hans initiativ. Trolle havde kørt sin virksomhed under mediernes radarer i nogle år, ifølge ham for ikke at give andre for gode ideer, men nu ville han i rampelyset. Scenen, han valgte til at springe ud, var den store Cebit-messe.

Trolle fik produceret chipkort (memory chip) beregnet for bærbare pc’er, og nogle af verdens store pc-producenter var ifølge ham kunder.

Fiflerierne

Jeg læste bogen under en lang flytur mod Las Vegas og det var sin vis passende. I modsætning til IT Factory-skandalen fandtes en del reel forretning i Memory Card, men Trolle spillede højt spil – så højt, at han begyndte at snyde med kortene.

Bogen lægger det frem. Fiktive salg, falsk opskrivning af varelager og meget andet. Alt med henblik på at præstere en drømmevækst, også da markedet ændrede sig i negativ retning.

Omverdenen hoppede på den, herunder Nordea og Danske Bank samt revisorer. Og bestyrelsen valgte at tage alt for gode varer.

Fra legetøj til it

Bogen tager læseren helt tilbage til Trolles start i erhvervslivet. Fra arbejdet i en legetøjsbutik, hvor han mødte sin kommende lidt ældre hustru, Janni Trolle, hvis efternavn han tog. Til køkkenkoncernen HTH, hvor han også var en rigtig god sælger, der dog lovede lidt for meget ind imellem.

Så kom skiftet til branchen med de helt store muligheder, nemlig it-branchen. Starten gik hos pc-forhandleren Complet, hvor Trolles senere exit ifølge Complet-bossen blev lige lovlig smart, hvilket man kan læse i Computerworld.

Ville selv

Men Trolle var ikke blot en dygtig sælger. Han havde også købmands-genet, og han havde iværksættergenet. Han så muligheder, som der ville blive et marked for, fik produceret billigt, samlede og leverede hurtigt.

Trolle blev en kendt mand og ikke blot i Århusområdet. Rost, lyttet til, prisbelønnet, fortæller forfatterne. Og blot et par år efter han søgte spotlightet på Cebit gik firmaet på Københavns Fondsbørs med stor succes. Næste mål var amerikanske Nasdaq.

Trolle gik desuden ud af sporet, som Stein Bagger senere valgte, nemlig at blive sportssponsor. Først for AGF, og så også for et cykelhold.

Bogen følger også Trolles liv med kvinder. Først Janni Trolle, der fik scoret 50 mio. cash på skilsmissen, så en langt yngre sejlerkvinde og – da det gik rigtig skidt for ham – en rig belgisk kvinde, der slet ikke var så rig.

Dyb brist

I Belgien fik John Trolle – nu John Rasmussen – også demonstreret, hvor dyb den menneskelige brist er. Tidligere var et ”blot” banker og andre erhvervsdrivende han bedrog økonomisk, men bogen beretter om, hvorledes han lånte en pensionsformue af en sørgende enke, ansat i hans nye firma, og senere benægtede det.

Bogen er let at læse og værd at læse. Dog forfaldes enkelte gange til ret så bombastisk sprog, selv om Trolle & Co’s handlinger taler højt nok i sig selv. Der var også et par gange, hvor bipersoner måske kan have følt sig unødigt udleveret.

Opportunisterne omkring

Men igen. Bogen er læseværdig. Den giver et indblik i, hvorledes endnu en svindler agerer som den glade giver med store armbevægelser. Den viser endnu en gang, at alle skal vare sig ved for lovende udsigter til børsnoteringer. Og den giver endnu en påmindelse om, at svindlere ofte kan standses langt tidligere.

De mange, der kunne have reageret, gør det ikke. Nogle fordi de fristes af udsigten til egen gevinst ved ”går den, så går den”. Og det gør den, for retssystemet synes at lade sig nøje med at gå efter den primære svindler.

Bestyrelsessvigt

“En svindlers storhed og fald” dokumenterer desuden, at endnu en fin bestyrelse ikke har været sit ansvar voksent, på trods af klare varsler fra et menneske, der har noget at tabe derved. I Memory Card-tilfældet kom varslet fra økonomidirektøren, men bestyrelsen vælger i stedet at tro på sin ”karismatiske direktør.”

John Trolle karismatisk? Måske er der noget galt med mine antenner også vedrørende denne svindler. Eller også er ”karisma” ordet, der bruges ved håndvasken, når historien selvfølgelig viser sig at være for god til at være sand.

Trolle selv fik seks års fængsel. Ingen andre blev dømt.

Efter bogens afslutning gik et nyt kapitel i gang. Ifølge Computerworld kræver konkursboet en erstatning på 100 millioner kroner plus renter fra John Trolle, bestyrelsen og revisionshuse.

“En svindlers storhed og fald –
Historien om John Trolle og Memory Card Technology”
276 sider, kr. 269
Turbine