Krise-immune? Optaget af unge mænd stagneret på 43 pct.

Hovsa. De unge mænd æder sig ikke længere ind på de unge kvinder, hvad angår optag på videregående uddannelser. Kvindernes andel er på 57 procent, nøjagtig lige som sidste år. Det fremgår af et notat fra Uddannelsesministeriet.

I de seneste år har vi ellers hørt lovprisninger af, at krisen har fået flere unge mænd til at indse vigtigheden af en videregående uddannelse. Mændenes andel er vokset 3 procentpoint siden 2005, hvor kvindernes andel var på hele 60 procent.

Hvad er der mon sket? Der er jo tilmed givet videre rammer for at optage via kvote 2, så vidt jeg forstår.

Tidligere var der kun lettere adgang til dyrlæge- og medicinstudiet via kvote 2, når man ikke havde det tårnhøje gennemsnit. Den øgede adgang for andre skyldes vist især, at kvindernes specialisering på studierne efterlod et problem, såsom for få kirurger og for få, der ville arbejde med produktionsdyr.

Kvindernes andele på 1. år af bachelor-studierne bliver som følger:

  • 67% Sundhedsvidenskab
  • 65% Humaniora
  • 51% Samfundsvidenskab
  • 43% Naturvidenskab
  • 29% Tekniske videnskaber

Ser man på datalogien, som jeg jo holder særlig øje med, så er kvindernes andel nede på 6,6 procent (30 kvinder ud af 450 optagne).

Ser man på robotteknologi, som jeg også har ekstra fokus på i disse år, så er der i 2013 kun optaget 2 kvinder mod 5 året før. Men i 2011 var tallet 0… Men antallet af studerende er vokset hvert år, og optaget i år er på 52 personer.

Nu bliver imidlertid interessant at høre kommentarer til, at mændenes andel er stagneret. Er der mon tale om et enkelt års opbremsning eller blot et nyt stabilt leje? Er det o.k. for samfundet med den fordeling, eller?

PS: Her er, hvad jeg skrev sidste år i relation til køn “Prinsessernes glade valg af uddannelse”. Meget er uændret.
Mine generelle betragtniger om dette års optag er her: “Årets optag. Hvem skal sikre Danmarks forretning?”.

 

7 responses to “Krise-immune? Optaget af unge mænd stagneret på 43 pct.

  1. Er det mig der læser rapporten forkert?

    For i tabel 1 (Kønsfordeling fordelt på optagelsesområde) skriver de noget andet. Her er fordelingen angivet som 56-44.

    Det giver følgende udvikling: (fra tabel 1)

    2005: 60-40
    2007: 62-38
    2009: 60-40
    2011: 58-42
    2012: 57-43
    2013: 56-44

    Bemærk, at der er to år imellem de fleste datapunkter, men kun ét år mellem de sidste to år.

    I 2013 dukker punktet “Maritime uddannelser” dog op, hvor mænd er i markant overtal (2-98). Ekskl. Maritime uddannelser er fordelingen netop 56-44.

    Der er altså kun er ét år imellem de to sidste målepunkter og det er uklar hvorfor Maritime uddannelser pludselig tælles med (men ikke tælles med i konklusionen øverst i notatet). Samtidig, så kan afrundinger gøre at forskelle forsvinder (eller ser større ud).

    Derfor synes jeg at det er svært at konkludere, om der reelt er sket en stagnation.

    Har jeg overset et eller andet?

  2. @Lars: Jeg ser det samme. Dog må jeg sige at jeg uanset hvad, ikke ser grund til at påpege at der er en stagnering eller ej, da præcisionen er så lav (selvom en stigning på 1% egentlig også kunne opfattes som stagnering, hvis der over flere år ikke sker særlig ændring).
    I princippet kunne fordeling se således ud:
    2012:
    56.51 – 43.49 –> 57 – 43
    2013:
    56.49 – 43.51 –> 56 – 44

  3. @Lars Hansen og Mads Rønnow. Ja, der synes ligegodt at være noget weird på spil i ministeriets notat, altså forskellen på tallet, der bringes indledningsvis (kvinders andel stadig på 57 pct.) og så tallet i tabel 1. Jeg forsøger at få svar på uoverenstemmelsen i morgen og tak for tilbagemeldingen.

  4. Jeg har nu fået svar fra ministeriet, og her et lille uddrag:
    “De maritime uddannelser var ikke en del af den koordinerede tilmelding i 2012, men er med fra 2013. Havde vi ikke skilt de maritime uddannelser ud for sig, men bare ladet dem indgå under professionsbacheloruddannelserne, som er den kategori de hører under, så havde det set ud som om, at der var blevet skabt mere lighed i optaget mellem kønnene, men denne øgede lighed kan altså tilskrives, at det meget mandsdominerede felt med maritime uddannelser nu er med i opgørelserne.
    Det er altså ikke en fejlslutning, at der bliver optaget relativt set flere mænd gennem den koordinerede tilmelding i år, men vi vælger at kommentere på kønsandelene ekskl. de maritime uddannelser i indledningen, og ellers hvis vi bliver spurgt hertil, da det er dette forhold, som beskriver den mest reelle udvikling i forhold til 2012.”

    Så der er logik i sagen. Tager man udelukkende de uddannelsesretninger med, som kunne tilmelde sig VIA den koordinerede tilmelding sidste år (2012), var mændenes andel 43 i 2013, ligesom i 2012.

    Det kunne så have været rart på samme sted at have set, hvor mange der meldte sig direkte til de maritime uddannelser sidste år.

  5. Enig. Det havde været rart om man kunne have set hvor mange der tilmeldte sig de maritime uddannelser i årene før.

    Men under alle omstændigheder er det svært at konkludere noget definitivt ud fra tallene, og eksemplet viser også problemet med afrunding af procentsatserne, når forskellene er så små.

    Men tak for at du fik en tilbagemelding fra ministeriet.

  6. Jeg synes da at begrebet “Videregående uddannelse” måske bør differentieres en smule. Kvinderne er naturligvis stærkt i overtal inden for sundhedsvidenskab og humaniora (= kvidrefag) – suprise, surpise. Derimod er der nogenlunde ligelig fordeling indenfor samfundsvidenskab – men sådan har det vist været de sidte 20 år. Kvinder på samfundsvidenskab (nok primært jura og økonomi) har her indset, at der i det lange løb også skal indtjenes noget “kasse” til husholdningen. Fifty-fifty fordelingen her er der heller ikke noget suprise i. Så er der det mere hårde naturvidenskab og teknik, fx. computervidenskab. Nu turde det jo være klart at langt de fleste kvinders computerinteresser begrænser sig til at få tændt for “Facebook” etc. – og ikke så meget mere. Så den lave interesse i hvad der sker “inde bag ved” er der heller ikke så meget mystik i. Dvs. alt i alt der er intet nyt i kønsfordelingerne – det er nærmest som da morfar var knægt.

  7. @Michael Andersen. Det er nu ikke helt, som da “morfar var knægt”. Tilbage i starten af 70’erne, da datalogien blev oprettet herhjemme, udgjorde kvinderne f.eks. 25 pct. af de datalogistuderende. De seneste mange år har det ligget på 4-7 procent.

    To sociologi-professorer, der for nogle år siden så på OECD-tal vedrørende unges valg af uddannelse, kom til følgende konklusion vedr. kvinders valg: Jo mere velhavende et samfund, jo mere frit valg af uddannelse, jo mere tale om selvrealisering, jo mere vender kvinder tilbage til kvindestereotypiske uddannelser/jobs (med lavere løn).

    Svært at forstå, men der ligger en masse mekanismer bag, som vi fik belyst i projektet “Nærmest lykkelig i nørdland” (tjek evt. bloggen http://lykkeliginoerdland.dk – bogen er ikke længere på markedet, men kan dog downloades gratis).

    Til gengæld er det let at forstå, at i lande, hvor der er stor fattigdom og hvor kvinder har lav status, vælger langt flere kvinder at gå f.eks. it-/ingeniørvejen, fordi de ved, at det er vejen til bedre muligheder både for dem selv og for landet.

Comments are closed.