Pænt hop i andelen af kvinder på datalogi, men ingen grund til jubel.

Det går fremad for kvindeandelen på et af de allermest jobsikre studier, datalogi. I år udgør kvinderne 9,3 pct., mod 7,4 pct. i 2014 og 6,6 pct. i 2013. I international sammenhæng er der dog stadig ingen grund til jubelråb, og der er langt op til de omkring 25 procent kvinder, der læste datalogi i 70’erne.

I antal er det også såre beskedent. Det drejer sig kun om i alt 46 kvinder, hvoraf Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) tegner sig for de 20 – svarende til 11,9 pct af optaget på i alt 168 personer. DIKU har den højeste kvindeandel fulgt af Syddansk Universitet med 11,8 pct. (11 K af 93 optagne). På landet største datalogistudium, det på Aarhus Universitet, er kvindeandelen 6,5 pct. (12 K af 185 optagne), og lavest kvindeandel har Aalborg Universitet med 5,9 pct (5 K ud af 51 optagne).

Datalogi er bare ikke populært, heller ikke blandt mænd, selv om beskæftigelse efterfølgende er sikret. I alt søgte kun godt 1100 unge ind på datalogi, færre end på mange af de uddannelser, der har tårnhøj ledighed efter endt uddannelse. Det samlede antal unge, der blev optaget, er 497 – en stigning på 8,5 procent i forhold til året før.

Hvad angår softwareudvikling ses der dog også en stigning i kvindeandelen på IT-Universitetets (ITU) studium. Kvindeandelen steg fra 8,3 pct. i 2014 til 12,4 pct. i år, men tallet dækker kun over 12 kvinder. På ITU’s digitale medier & design er andelen blandt de 75 optagne næsten 50/50, og det er symptomatisk for udviklingen. Kun hvor it kombineres med fag, der er populære hos kvinder, såsom design, sundhed og kommunikation, lykkes det at få kvindeandelen pænt op.

På Aalborg Universitets civilingeniørstudium inden for software er der kun 3 kvinder ud af de 106 optagne, altså 2,8 pct. mod 7 pct. året før.

På det tilsvarende studium på Danmarks Tekniske Universitet står det lidt bedre til, nemlig 5 kvinder ud af de 72 optagne, altså 6,9 pct. Sidste år var tallet 6 pct.

Alt i alt giver procentstigningerne dog et mere positivt indtryk, end der er årsag til, for antalmæssigt er det i småtingsafdelingen.

PS:

I 2014 skrev jeg om kvinde-optaget under overskriften “Hvilken forskel gør kvinders anden uddannelsesvej ind til tech?”, og mere generelt kommentar kom under overskriften “Jubel over it- og ingeniøroptag? Jovist, men spis brød til”.

I 2013 var overskrifterne “Kriseimmune? Optaget af unge mænd stagneret på 43 pct.” samt “Årets optag: Hvem skal sikre Danmarks forretning?”

I 2012 var overskriften: “Prinsessernes glade valg af uddannelse”.

PPS: Tal vedr. ansøgere og optagne fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

4 responses to “Pænt hop i andelen af kvinder på datalogi, men ingen grund til jubel.

  1. Jeg har den 31.7.15 tilføjet følgende linje i teksten:
    “Det samlede antal unge, der blev optaget, er 497 – en stigning på 8,5 procent i forhold til året før.”

  2. I ligestillingens navn kunne det tjene forfatteren trværdighed – sammen med adskillelige andre selvudnævnte kvindelige debatører – at fremhæve uligevægt mv for BEGGE køn. Af statistikkerne fremgår en klar skævvridning i kønsfordeling på universiteternes nyoptag, Endvidere findes retninger med 95% (!!) kvinder. – Hvor bliver debatten herom taget? Er det fordi det er nemmest at forblive i fortidens ‘offer’-rolle?
    Tiden hvor der hentes ‘lette læsere’ hører sidste årti til. Kom ind i kampen og hold en objektiv linie. Det andet er ingen tjent med. Tak
    Mvh
    FS

  3. Der hentes absolut ingen “lette læsere” på dette indlæg. Emnet har såre beskeden interesse, viser blogstatistikken, men den person, der har læst min blog gennem flere år, ved, at jeg siden 2007-2008 har haft en del fokus på danske kvinders ekstreme fravalg af de matematik-tunge uddannelser. Som det fremgår projektet “Nærmest lykkelig i nørdland – Hvem bygger fremtiden?” tjener fravalget ikke erhvervslivet/samfundet, idet der er stor mangel på dataloger og ingeniører. Derfor er emnet såre relevant.

    I projektets bog fortæller i øvrigt også, at kvinder, der går imod strømmen og bliver ingeniører/dataloger/matematikere/fysikere, trives med de mange muligheder for interessant opgaver og beskæftigelse, det giver.

    Hvad angår mandskønnet og universitetsoptag er der adskillige debattører, der har fokus på det. Jeg har også selv til tider, f.eks. i nylige blogindlæg om, hvorledes kvote 2 øger mænds chance og om, de planer, der er om at øge kvote 2. Der findes i øvrigt adskillige studieretninger, hvor mandsoptaget udgør 100 procent, og jeg er overbevist om, at alle ville være meget, meget glade, hvis mænd i højere grad også søgte ind på de kvindedominerede uddannelser. Diversitet er en fordel.

    Men. Venligst en anden gang følg Berlingskes debatregler og skriv under eget navn

  4. Som kvindelig svagstrømsingeniør og med snart 20 års meget spændende erfaring i IT branchen kan jeg også kun undres.

    Har altid oplevet det som en fordel at være en af de få – eller eneste kvinde – ikke at jeg nogensinde er blevet valgt alene p.g.a. mit køn, men mit køn har selvfølgelig gjort mig synlig i mængden.
    At jeg så heller ikke ville holde længe i den hønsegård, der til tider kan være på en arbejdsplads med overvægt af kvinder, er så en anden sag.

    Et ofte hørt argument fra mange kvinder for valg af uddannelse og arbejde, er at de vil arbejde med mennesker.
    Personligt har mit arbejde de sidste mange år bestået i at gøre hverdagen nemmere for en masse mennesker og få tingene til at fungere
    – Det er da i høj grad at arbejde med mennesker!

    I øvrigt har min datter på 13 en plan om at hun vil være ingeniør – det glæder moderens hjerte, og jeg støtter hende selvfølgelig fuldt ud i hendes valg

    At der er en række studieretninger med meget få mænd er da bestemt også et problem, tror på det giver et sundere studie´- og arbejdsmiljø med en mere lige kønsfordeling.

Comments are closed.